Kobber
Kobber.
Kobberet er højest koncentreret i lever, nyrer, hjerte og hjerne. Optagelsen af kobber i mave-tarmkanalen hæmmes af C-vitamin og jern.
Kobber indgår i mange enzymer.
Dannelse af hormonet adrenalin og signalstoffet Noradrenalin.
Visse enzymer, der har betydning for dannelsen af hormonet adrenalin og signalstofferne dopamin og noradrenalin i hjerne, nervevæv og binyrerne. Disse stoffer fungerer som signalstoffer fra nerveceller, når glat muskulatur i blodkarrenes vægge skal trække sig sammen som led i blodtryksreguleringen. Signalstofferne regulerer også stofskiftet under muskelarbejde, og sikrer at fedt og sukker kommer ud til de arbejdende muskler.
Kobber indgår også i enzymer, der beskytter kroppen mod frie radikaler, der er skadelige affaldsprodukter fra cellernes stofskifte. Der er visse holdepunkter for, at kobber i for store mængder kan have den modsatte virkning og virke som pro-oxidant, det vil sige selv at kunne danne de skadelige frie radikaler.
Kobber indgår i Ferrioxidase som er et enzym, der indgår i jernomsætningen i de røde blodlegemer.
Kobber indgår desuden i lysyloxidase, der er et enzym, som regulerer dannelsen af bindevævstypen elastin.
Mangel: Kobbermangel er set hos børn, der hovedsageligt er blevet ernæret med komælk. (For lavt antal af en bestemt type hvide blodlegemer)
Feber, tandkødsbetændelse, betændelse i mundslimhinden.
Gode råd: Drikkevand forurenet med kobber fra vandrør kan især give diarré hos nyfødte og småbørn. Drik aldrig vand direkte fra den varme hane. Hvis der ikke har været åbnet for vandhanen længe, er det en god ide at lade vandet løbe lidt, inden man bruger det. Desuden skal man lade være med at benytte ikke-galvaniserede gryder og lignende, hvor kobberet har direkte kontakt med maden.
Kilder: Indmad, specielt lever, og fuldkornsprodukter, nødder, skaldyr.
Anbefalet daglig dosis: 3 mg, børn 1 mg
Terapidosis: Lad lægen udføre en evt. terapidosis.